Pædagogisk læreplan

Læreplaner i Taastrupvang 

Udarbejdelsen af denne første læreplan i Taastrupvang har været et interessant arbejde.

Vi har opdelt det pædagogiske indhold efter lovens 6 temaer og gjort hvert enkelt tema til genstand for drøftelse om hvor vidt vi gør tingene i forvejen.

Vi mener jo at i vores Børnehus, er alle læreplanens temaer, allerede eksisterende i vores nuværende pædagogiske praksis.

 

Udarbejdelsen af både mål og delmål har givet os et bedre udgangspunkt for mange nuanceret pædagogiske og dagligdags overvejelser.

 

Samtidig er vi blevet meget opmærksomme på at den dokumentation vi hidtil har vægtet meget højt i det daglige, har været rettet mod at samle det enkelte barns oplevelser, udtryk, interesser mv.

Vi starter i 2007 med barnets bog, som skal følge barnet og derved udgøre børnehaves historie videre til skolen.

 

Dokumentationens andet formål har været rettet mod orientering til barnets forældre.

Det vi fremover vil er en samling af dokumentation som kan udgøre et materiale vi kan bruge til evaluering og refleksion over vores daglige arbejde.

 

I denne første læreplan beskrives dokumentationsmetoder, som hidtil har været anvendt.

Vi har i samarbejde med distriktets skole og øvrige daginstitutioner, planlagt et uddannelsesforløb vedr. dokumentation og vil indarbejde den viden vi kan få gennem dette forløb, i næste års læreplan.

 

Vi har valgt at dele vores læreplan op på følgende måde:

  • Vi har startet med at skrive om hvad vi i Taastrupvang forstår og mener med menneske og læringsmiljø.
  • Dernæst har vi under de 6 læreplanspunkter udarbejdet mål og delmål.
  • Beskrevet hvordan vi vil opnå de forskellige mål med aktiviteter & metoder.
  • Dernæst hvad er det vi skal i vores læringsmiljø.
  • Hvad er det vi som voksne skal i huset.
  • Tilslut beskriver vi hvad der er vores succeskriterier for det enkelte mål.

Menneske - og læringsmiljø

 I dag er det næsten en forudsætning når vi arbejder med børn, at vi alle er forskellige og har forskellige grænser i vores daglige arbejde.

Vi er forskellige personer – voksne som børn og tager etisk udgangspunkt i almen dannelse og har et positivt livssyn.

Barnet er født med spirer til at udvikle personlig kompetence, sociale kompetencer, sprog, motorik og intellekt.

Menneske og lærings syn er en gensidig inspirationsproces. Den voksne er altid ansvarlig for den atmosfære/rammer barnets relationer og udvikling sker i og vi skal som voksne viser respekt for barnets engagementer i verden og for tilrettelæggelsen af udviklingsmiljøer

Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sine forståelser og sine færdigheder.

Læring sker i samspil, barnet ses som ’medskaber’ af sin egen læring, som pædagogen støtter guider og udfordrer.

Ved tilrettelæggelse af læreprocesser skal vi som pædagoger tage udgangspunkt i barnets interesser, engagement og erfaringsverden, for her igennem at opnå barnets aktive deltagelse i sin egen læreproces.

Barnet lærer når det arbejder engageret indenfor det aktuelle arbejdsområde.

Udfordringerne må derfor tilrettelægges med tanke på barnets nærmeste udviklingszone.

I Taastrupvang mener vi et læringsmiljøet skal indeholde følgende elementer

Barnets oplevelse af selvværd.

Vi møder det enkelte barn med interesse, omsorg og anerkendelse af barnets ret til egne følelser og meninger.

Barnet skal opleve at det har værdi, som den person det er.

 

Barnets tillid til sig selv.

Vi giver barnet mange og forskellige muligheder for at opøve sin selvtillid.

Barnet skal opleve en stigende beherskelse af forskellige færdigheder og det skal have muligheder for at lære sig noget om tingene, omverdenen og om hvordan det skal omgås andre mennesker.

 

Barnets nysgerrighed.

Vi støtter og udfordrer barnets nysgerrighed, barnet skal opleve at det er positivt at finde ud af tingene. Barnet skal støttes i at bruge sine oplevelser som erfaringsmateriale.

 

Målrettethed.

Vi anerkender barnets ret til leg og til at afprøve og eksperimenter Barnet skal have rum og ro til arbejdet. Vi støtter barnet i at vise det flere muligheder og giver barnet mulighed for at træffe selvstændige valg.

 

Selvbeherskelse.

Barnet har brug for over tid, at lære at kontrollere og nuancere sine handlinger. Vi anerkender barnets intention, og som modeller for børnene, viser vi at vi omgås hinanden med respekt.

 

Barnets oplevelse af andre mennesker.

Evnen til at forstå og føle med andre, engagere sig i andre ud fra en følelse af selv at blive forstået, er grundsten i menneskelig kontakt og opbygning af venskaber.

Vi støtter barnets oplevelse af at være enestående og prøver at give det positive erfaringer med, at det er alle de andre også.

 

Barnets evne til at kommunikerer.

Vi er aktive lyttere, barnet skal opleve at det kan udtrykke sig og blive forstået. Barnet opmuntres til at sætte ord på ideer, begreber og følelser i samværet med andre.

 

Samarbejdsevne.

Barnet skal over tid, lære at afveje sine egne behov i forhold til at indgå i et samarbejde med andre. Barnet skal møde respekt for sine egne grænser og lære at respektere andres.

 

Børn er hele tiden i gang med et projekt om sit eget liv - et projekt som handler om at “lære at lære”. Barnets selvvirksomhed bliver særlig betydningsfuld i såvel de formelle som de uformelle læringssituationer. Læringssituationer såsom leg, male, tegne mv. bliver læringssituationer som fører til beherskelse af metoder, arbejdsteknikker, samarbejde, forhandling mv.

 

De 3 læringsrum - Dagligdagen i Taastrupvang

Vores udgangspunkt er det formelle og uformelle lærings rum, de styrede og ikke styrede læringssituationer og imitation barn/voksen – barn/barn.

 

1. Barnet er sammen med den voksne - barnet iagttager, gentager, imiterer - barnet er deltager eller iagttager. Den voksne arbejder enten alene eller sammen med nogle/et barn. Den voksne hjælper og viser.

 

2. Barnet er sammen med andre børn - barnet leger, iagttager, organiserer, taler mv. Den voksne er der - som iagttager og støtter hvis noget går i stå. Den voksne går bagved.

 

3. Den voksne går forrest. Der tilrettelægges bevidste og målrettede aktiviteter, projekter og temaer. De voksne støtter barnet til at nå den læreproces, som der er aftalt/planlagt.

 

 

 

De 6 læreplanspunkter:

 

  1. Barnets alsidige personlighedsudvikling 
  2. Sociale kompetencer
  3. Sprog
  4. Krop og bevægelse
  5. Naturen og naturfænomener
  6. Kulturelle udtryksformer og værdier

 

1. Personlig kompetence/Barnets alsidige personlighedsudvikling.

Personlige kompetencer handler om dannelse og bevidstgørelse af barnets personlighed og om hvordan barnet opfatter sig selv og sine evner. Det handler om hvordan barnet motiverer sig selv, dets mod til at kaste sig ud i nye opgaver og være vedholdende når det møder modstand. Det handler om barnets evne til at afgrænse sig i forhold til andre og afstemme egne behov og ønsker med fællesskabets.

Barnets personlighed udvikles over tid i sociale fællesskaber.

 

Mål:

  • At barnet udvikler et nuanceret kendskab til sig selv.
  • At barnet skal gives mange og forskellige muligheder for at opøve sin selvtillid og sit selvværd.
  • At barnet får sociale og kulturelle erfaringer og bevidstgøres om dem, således at det opnår evne til at kunne analysere sociale spil og konflikter. At barnet oplever sig som værdifuld deltager i det sociale/kulturelle fællesskaber.
  • At barnet evner at sige til og fra i fællesskabet uden at barnets sociale tilhørsforhold eller personlige integritet bliver truet.
  • At barnet skal opleve en stigende beherskelse af forskellige færdigheder.
  • Barnet har ret til at møde anerkendelse fra interesserede og engagerede voksne, så det kan udvikle sit selvværd i et trygt miljø i samspil med andre.
  • Barnet skal støttes i at eksperimentere med egne færdigheder og opfordres til at være nysgerrig, for at få en egen identitetsforståelse, hvem er ”jeg” i forhold til andre, hvad er ”mit” behov og hvad er ”dit” behov.
  • Barnet skal opfordres til at lytte til de andre børn, og støttes i at være selvhjulpen og at hjælpe hinanden for at udvikle deres empatiske evner.

Delmål:

  • At barnet skal have ord for følelser, behov og kunne dele sine tanker og oplevelser med andre.
  • At barnet skal gives mulighed for at opøve sine evner motorisk, sprogligt og intellektuelt.
  • At barnet skal have mulighed for at øve og udvikle sin tænkning og erkendelse i mange forskellige sammenhænge.
  • At barnet skal have mulighed for at opnå omsorg og respekt og at indgå i konstruktive og anerkendende relationer til voksne og børn.
  • At barnet skal kende sig selv som en del af sin familie og familien som en del af samfundet.
  • At barnet skal have mulighed for at møde andres følelsesmæssige ud tryk og behov.
  • At barnet skal over tid opøve evnen til at forstå og føle med andre.
  • At barnet skal opleve sig selv som en del af gruppen, det skal have mulighed for at sætte sig spor og vide at det er savnet når det ikke er i børnehaven.
  • At barnet skal opleve at det møder respekt for sine egne grænser.
  • At barnet skal over tid lære at kontrollere og nuancere sine handlinger og mulighed for at udvikle evne til at håndtere evt. modgang i form af uvenskab og konflikter.
  • At barnet skal gives mulighed for at sætte grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt barnet skal have det kan eller vil gå.
  • At barnet udvikler selv hjulpenhed vedrørende for eksempel:
    Af og påklædning samt personlig hygiejne, herunder toiletbesøg og håndvask, praktiske opgaver, som fx at holde orden, dække bord og lægge på plads.

Aktiviteter & metoder:

Vi er aktive lyttere, barnet skal opleve sig set, hørt og forstået. Gennem samtale støtter vi barnet i at finde ord for sine behov, følelser, hensigter og handlinger.

Barnet får støtte i form af undersøgende spørgsmål: hvordan tror du det kan være? kunne det være anderledes? Vi viser barnet undere, og vi undersøger undere sammen med barnet. Barnet gives mulighed for at danne sig erfaringer på mangfoldige områder.

 

Det betyder, at vores læringsmiljø skal:

  • Tage udgangspunkt i det enkelte barn, så det så vidt det er muligt bliver medskaber af eget liv.
  • Giver mulighed for at øve konfliktløsning i trygge omgivelser med faste voksne i stueopdelte grupper, og med ”primær-voksne” ved aldersopdelte projekter.
  • Give mulighed for et inspirerende miljø, hvor materialer kan nås ved egen hjælp og hvor der er synlige og inspirerende redskaber, instrumenter, mm.
  • Ovenstående skal være udfordrende og spændende i forhold til det enkelte barns udviklingsniveau, og der skal være mulighed for forstyrret & uforstyrret leg.
  • Give barnet mulighed for at sige hvordan det har det……, I et miljø hvor de voksne er rollemodeller, skaber situationer & aktiviteter hvor barnet for mulighed for at skulle vente - lytte - spørge - løse opgaver i fællesskab og hjælpe hinanden.

  Som voksne skal vi:

  • Være nærværende og gå i dialog med barnet, og tage udgangspunkt i barnets aktuelle udviklingsniveau for derved at anerkende og respektere barnet.
  • Inrette institutionen med mulighed for at være ”alene”/”hemmeligheder”. Sørge for at de fleste materialer, redskaber, instrumenter mm er tilgængelige, er alderssvarende udfordrende og nede i børnehøjde, samt præsentere børnene for brugen af dem, bruge dem, og regler for brugen af dem.
  • Vise interesse for børn-forældre-hinanden, lytte interesseret til det børnene fortæller, læse højt/holde samling/historiedigtning i samspil med børnene, opfordre børnene til at hjælpe hinanden, give dem praktiske opgaver og lære dem at vente på tur.

Succeskriterier - når:

  • Børnene går i dialog med hinanden hvis de har en konflikt, og når barnet udviser glæde og tilfredshed og tager initiativ omkring sit eget liv, når vi kan se børnene kontakte børn og voksne fra de andre stuer og danner venskaber på tværs af stuerne.
  • Barnet bruger rummene til uforstyrret leg, og bruger materialerne uden at spørge om lov og efterlever reglerne for brugen af dem, og samtidig gør brug af de forskellige muligheder og udvikler sig i sine valg.
  • Børnene spørger efter hinanden/de voksne ved fravær, og de af sig selv giver udtryk for hvordan de har det, når de er aktive deltagere i fællesskabets aktiviteter og tager initiativ til at stå i kø.

 

2. Sociale kompetencer

 Sociale kompetencer handler om barnets evne til at indgå i fællesskaber og kende til demokratiske værdier. Sociale kompetencer handler også om barnets evne til at føle og udtrykke empati og respekt for andre. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennemrelationer til andre.

 

Mål:

  • At barnet udvikler empati, så det kan se en situation fra en andens perspektiv og at barnet evner at vise respekt for andre.
  • At barnet evner at skabe relationer til og venskaber med andre børn.
    At barnet tilegner sig fællesskabets normer/koder og evner at efterleve dem.
  • At de forholder sig til fællesskabets gældende normer og værdier og medvirker til at udvikle dem.
  • Børnene skal opfordres til og støttes i at være gode kammerater.
  • Børnene skal have mulighed for at samarbejde og hjælpe hinanden for at udvikle og styrke det sociale fællesskab.
  • Børnene skal mødes af anerkendende voksne for at udvikle evnen til at respektere andre.

Delmål:

  • Barnet skal lære at læse andres kropssprog og lytte til andre.
  • Barnet skal over tid opøve evnen til at lære at kontrollere og nuancere sine handlinger
  • Barnet skal lære at indgå i leg, evne at tage initiativer til leg, skabe indhold i legen.
  • Barnet skal kunne lytte og tage hensyn til andre børns forslag og ønsker.
  • Barnet skal lære at forhandle sin egen og andres rolle i samværet og overholde aftaler
  • Barnet skal have kendskab til børnehavens kultur, normer og omgangstoner.
  • Barnet skal inkluderes i fællesskabet.
  • Barnet skal vide hvad der er acceptabel adfærd i fællesskabets kultur og skal have hjælp til at efterleve gældende normer.
  • Barnet skal gives mulighed for at påvirke fællesskabets normer.

Aktiviteter & metoder:

Vi er som pædagoger og ansatte i huset rollemodeller for børnene og skal støtte og udvikle dem i at sætte ord på følelser, hensigter og handlinger i hverdagen.

I dagligdagen skal vi sætte fokus på barnets evne til at iagttage egne og de andres

følelsesmæssige reaktioner og sproglige signaler.

Barnet støttes i at forstå de rammer og koder der gælder for det sociale samvær, f.eks. hvad man gør for at komme med i en leg og overholde de regler der afgør legens ramme og komme forslag der kan modtages eller afvises, af de andre børn.

Kulturen, omgangstonen i huset skal og er tydelig, vi lægger vægt på at børnene lytter til hinanden og er hjælpsomme overfor hinanden.

Børnene støttes i at løse deres indbyrdes konflikter på en konstruktiv måde, så der ikke er en vinder og en taber i konflikten, men to børn, der kan finde en løsning og fortsætte samværet eller venskabet.

 

Det betyder, at vores læringsmiljø skal:

  • Give mulighed for at danne venskaber/kammeratskaber både på egen stue og på tværs af stuerne
  • Afspejle, danne en kultur hvor de voksne er rollemodeller for hvordan man samarbejder og hjælper hinanden
  • Danne rammerne om samvær for at give mulighed for et værdifuldt fællesskab

Som voksne skal vi:

  • Bekræfte børnene i at vælge til og fra og støtte dem i det når det bliver svært
  • Skabe opgaver og aktiviteter børnene kan samarbejde om
  • Være bevidste om at skabe en positiv aner kendende omgangstone

Succeskriterier - når:

  • Børnene taler anerkendende til hinanden og viser omsorg og respekt for hinanden
  • Børnene også samarbejder uden opfordring fra de voksne.

 

3. Sprog

Sprog handler om udvikling af barnets talesprog og kommunikative færdigheder. Der kan være tale om udvikling af mange former for sprog, hvorigennem barnet udtrykker egne tanker og følelser og bliver i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deresidentitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.

at barnet tilegner sig det danske sprog som en vigtig del at sin personlige og kulturelle identitet. At barnet tilegner sig sproglige færdigheder, så det kan gøre sig forståelig via det talte sprog.

 

Mål:

  • At barnet evner at udtrykke sig i leg og gennem kreative aktiviteter at barnet evner at modtage og bearbejde sproglige formuleringer.
  • At barnet ved hjælp af sproget evner at modtage og bearbejde sproglige formuleringer.
  • At barnet evner og har fornemmelse for tal, bogstaver, ord og kan give udtryk for ønsker og behov.
  • At børnene til stadighed udvikler deres sprog og sprogforståelse gennem meningsfulde sproglige udfordringer sammen med andre børn og voksne
  • At børnene udvikler deres begrebsverden i dagligdagen og ved hjælp af relevante aktiviteter og lege
  • At støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn, symboler og skriftsprog

Delmål:

  • At barnet skal have mulighed for at møde sproglige formuleringer i samtale med voksne og børn og gennem litteratur og historiefortælling.
  • Barnet skal have mulighed for at fortælle om og sætte ord på sin egen historie.
  • Barnets høre-, føle- og synssans skal bringes i anvendelse i dets sprogudvikling.
  • Barnet skal have mulighed for at lege med sproget.
  • Barnet skal møde ord og begreber i mange forskellige sammenhænge.
  • Barnet skal møde voksne der er sprogmodeller i forhold til ordforråd, og sætningsopbygning.
  • Barnet skal gives mulighed for at udtrykke sine tanker, følelser, hensigter og beslutninger i dialog med andre børn og med voksne.
  • Barnet skal gøres opmærksom på hvordan dets anvendelse af sproget påvirker andre.
  • Barnet skal have hjælp til at finde et hensigtsmæssigt sprogbrug.
  • Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med skriftsproget og bringe det i anvendelse.
  • Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med tal begrebet, bringe det i anvendelse og opleve tallene visualiseret.

Aktiviteter & metoder:

Vi er som pædagoger og ansatte i huset rollemodeller for børnene og skal støtte dem i at sætte ord på følelser, hensigter, handlinger og begreber i dagligdagen.

Metoder til at støtte barnets udvikling af sprogforståelse, sproglige bevidsthed, ord udvikling, udtale, sætningsproduktion og kommunikation:

Samtaler med barnet, sang, sanglege, fortællinger, dialogisk læsning og lege hvor barnet kan bruge sine sanser værdsættes højt og indgår som en integreret del af dagligdagen.Fortællinger anvendes for at styrke barnets indre billeddannelse.Vi hjælper og støtter barnets sprogforståelse gennem visualisering af f.eks. begreber.

 

I vores læringsmiljø skal vi:

  • Give børn og voksne mulighed for kommunikation i store og små grupper
  • Give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med rim og remser/sanglege/historiefortælling m.m.
  • Have let adgang til materiale med tegn, symboler og skriftsprog.

Som voksne skal vi:

  • Tale med og lytte til børnene, sætte ord på det vi gør sammen med børnene.
  • Læse rim og remser, synge, sætte sanglege i gang
  • Indretter vores fysiske miljø således, at det bliver mere sprogstimulerende.

Succeskriterier - når:

  • Børnene udvikler et alderssvarende sprog og bruger det
  • Når børnene har en alderssvarende begrebsforståelse
  • Når børnene bruger sprogmaterialet kreativt og aktivt.

  

4. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur handler om det menneskeskabte, og om hvilke værdier fællesskaber bygger på. Kulturelle udtryksformer handler om, hvordan vi gennem forskellige medier udtrykker kultur.I mødet med andre kulturer og det anderledes skærpes vores erkendelse af egen kultur.

 

Mål:

  • At barnet skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om og respekt for dansk kultur, kulturelle værdier og udtryksformer.
  • At barnet skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om og respekt for andre kulturer, kulturelle værdier og udtryksformer
  • At barnet via livet i institutionen skal få kendskab til og erfaring med et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer. Herunder kulturelle traditioner.
  • At børnene for mulighed for at møde et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
  • Børnene skal stifte bekendtskab med andre kulturer/samfund, for at udvikle forståelse og tolerance for andres baggrund og historie
  • At børnene ved hjælp af ”undervisningsmateriale” får et billede af den store verden.

Delmål:

  • Barnet skal gives mulighed for at opleve et varieret udbud af fortællinger.
  • Barnet skal gives mulighed for at opleve dansk kunst, skulptur, maleri m.v.
  • Barnet skal gives mulighed for eget kunstnerisk udtryk.
  • Barnet skal have kendskab til børnehavens kultur, normer og omgangsformer.
  • Barnet skal have kendskab til dansk kultur, normer og omgangsformer.
  • Barnet skal gives mulighed for at opleve udenlandsk kunst, skulptur, maleri m.v.
  • Barnet skal gives mulighed for at opleve et varieret udbud af udenlandsk litteratur og fortællinger.
  • Barnet skal have kendskab til udenlandsk kultur, normer og omgangsformer.
  • Barnet skal involveres i planlægning og afholdelse af forskellige fester og mærkedage.
  • Barnet skal opleve teater.
  • Barnet skal gives mulighed for dramatisering af eventyr m.v.
  • Barnet skal gives mulighed for aktiv deltagelse i danske traditioner.
  • Barnet skal gives mulighed for aktiv deltagelse i sang og dans.
  • Barnet skal gives mulighed for at opleve et varieret udbud af musik.
  • Barnet skal gives mulighed for at opleve og afprøve rytmeinstrumenter.

Aktiviteter & metoder:

  • Barnet som kulturbruger. Vi besøger bibliotek, teater, biograf, koncert, kirke, kunst- og historisk museum.
  • Barnet som medlem af en samfundskultur: Barnet skal kende egen familie, bopæl og by, samt de regler og traditioner, der binder dette sammen.
  • Kendskab omfatter udformning af stamtræ, bykort og billeder, her er min by: mit hus, forretninger, banegård, posthus, politistation, sygehus mv.
  • Regler for adfærd, f.eks. hvordan man færdes mellem fremmede, taler med fremmede, færdselsregler, venter på tur osv.
  • Barnet skal have mulighed for at omsætte og udvikle egne kulturelle udtryk og barnets egne kulturelle udtryk skal opleves som værdifuldt og synligt.
  • I vores planlægning vægter vi en vekselvirkning mellem de kulturelle oplevelser barnet får og barnets selvskabte kultur.
  • Kulturelle aktiviteter planlægges oftest med deltagelse af mindre børnegrupper med henblik på at skabe ro og fordybelse

I vores læringsmiljø skal vi:

  • Gøre det muligt for børn & voksne at søge viden på biblioteket, bøger og pc.
  • Prioritere at fejre alle kulturers mærkedage, samt institutionens traditioner
  • Aktiviteter og ture som giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kulturelle udtryksformer.

Som voksne skal vi:

  • Være aktive i kulturformidlingen
  • Støtte børnene i at eksperimentere med teater, musik, dans, kunst m.m.
  • Være kulturel opsøgende og inddrage dette i planlagte aktiviteter og forløb.

Succeskriterier - når:

  • Børnene udviser glæde og begejstring ved afholdelse af de traditioner vi tilbyder i løbet af året
  • Børnene selv tager initiativ til teater, optræden, dans, musik, kunst m.m.
  • Børnene selv viser interesse for at søge viden og ved hvor der eventuelt kan søges viden henne.

 

 

5. Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener handler om at børnene tilegner sig viden om naturen og naturfænomener. Herunder miljø, logisk tænkning, kendskab til begreber som vægt, form og antal.

 

Mål:

  • At barnet får erfaringer med og opnår viden om nærmiljøet, dets planter og dyr. Herunder kendskab til årstiderne og deres gang.
  • At barnet opnår lyst og interesse for at være i
  • At barnet opnår lyst og interesse for at værne om naturen. At barnet får oplevelser, erfaringer og viden om kategorier som vægt, form og tal.
  • At børnene udvikler naturforståelse således at de kender til årstidernes skift/naturens gang.
  • At børnene viser glæde og respekt for naturen.
  • At børnene får mulighed for at undersøge /eksperimentere med naturen og naturfænomener.

 

Delmål:

  • Barnet skal opleve og færdes i naturen på alle årstider.
  • Barnet skal præsenteres for dyr og vilde planter i nærmiljøet.
  • Barnet skal involveres i såning og pasning af blomster og planter.
  • Barnet skal gives mulighed for aktivt at undersøge og sanse naturfænomener som sne, regn, blæst, varme og kulde Barnet skal bibringes forståelse for at undersøge og udforske dyr og planter, uden at beskadige disse.
  • Barnet skal bibringes forståelse for at undersøge og udforske dyr og planter, uden at beskadige disse.
  • Barnet skal gives mulighed for at være med til at værne om miljøet.
  • Ved anvendelse af forskellige materialer skal barnet have muligheder for at undersøge, sammenligne, sortere og forme opdele i antal, størst og mindst, samt veje og eksperimenterer. Opdele i antal, størst og mindst, samt veje og eksperimentere med genstandes vægtfylde.

Aktiviteter & metoder:

Herunder beskriver institutionen sit overordnede pædagogiske arbejde med natur og naturfænomener. Beskrivelsen skal ikke omfatte hvert enkelt delmål, men det karakteristiske for institutionens praksis for arbejdet med temaets delmål

Naturen er en del af dagligdagen, vi er ude i næsten alt slags vejr.

De forskellige vejrtyper gøres til genstand for samtale og særlige kendetegn for årstiders skift markeres med anvendelse af naturmaterialer.

Ture ud af huset planlægges oftest med deltagelse af mindre børnegrupper med henblik på at skabe ro og fordybelse.

I planlægningen overvejes de forskellige muligheder, park, skov, strand og mark kan give for oplevelse og undersøgelse.

Vi er åben overfor natur, hvor og når vi møder den, f.eks. edderkoppespind i vinduet.

   

I vores læringsmiljø skal vi:

  • Give børnene mulighed for at færdes i naturen på alle årstider, sammen med engagerede voksne som er lydhøre overfor børnenes interesser og har lyst til at forske og eksperimentere.
  • Bruge naturen i diverse aktiviteter både ude og inde i et kreativt miljø der giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi.
  • Give børnene mulighed for at eksperimentere, inde såvel som ude.

 Som voksne skal vi:

  • Vise glæde ved at brug naturen.
  • Opsøge viden med og uden børn, samt formidle denne viden til fællesskabet.
  • Være nysgerrige/undrende sammen med børnene og hinanden.

  Succeskriterier - når:

  • Børnene færdes trygt i naturen.
  • Børnene viser respekt og ansvarlighed overfor naturen.
  • Børn og voksne viser glæde ved at færdes i naturen.

 

 

6. Krop & bevægelse

Krop og bevægelse handler om kropsbevidsthed, og dannelse af kropslige færdigheder og et alsidigt bevægemønster, samt om erkendelse af hvad der giver en sund krop.

Mål:

  • At barnet har en god fornemmelse af sin krop og oplever glæde ved at bevæge sig i alsidige miljøer inde og ude. at barnet opnår kropsbevidsthed, kontrol over kroppen og grundlæggende grov- og finmotoriske færdigheder at barnet evner at kombinere sprog, bevægelse og rytme.
  • At barnet får mulighed for at erfare egen kropslig styrke.
  • Børnene skal gennem leg og aktiviteter få et kendskab til egen krop og dens fysiske og psykiske muligheder
  • Børnene skal lære almindelig alderssvarende hygiejneforståelse
  • Børnene skal have styrket lysten til at bevæge sig, gennem introduktion til fysiske udfoldelsesmuligheder

 Delmål:

  • At barnet gives mulighed for at styrke og udvikle sin fin- og grovmotorik.
  • At barnet skal have mulighed for, gennem kropslig handling, at udforske, afprøve og kende det fysiske miljøs muligheder, såvel inde som ude.
  • At barnet skal møde mangfoldige bevægelsesudfordringer i hverdagen.
  • At barnet skal have mulighed for at bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber.
  • At barnet skal gives mulighed for at kende egen krops udfoldelsesmuligheder og begrænsninger i det sociale og fysiske rum.
  • At barnet skal gives mulighed for at få viden om og indsigt i kroppens funktion, kende betegnelsen for kropsdele, samt kroppens betydning for sundhed.
  • At barnet skal have mulighed for at gøre erfaringer med at koble bevægelseshandlinger og sprog.
  • At barnet skal have mulighed for at koble bevægelse til rytme, sang og lege.

 

Aktiviteter og metoder:

I indretning af inde og uderum skabes rammer for barnets motoriske udfoldelser.

I valg af legetøj og materialer vægtes mulighederne udfordring og træning af fin og grov motorik.

I mangfoldige sammenhænge, i naturen, i børnehavens mange daglige gøremål og ved særlig tilrettelagte aktiviteter udfordres barnet til at bruge sin krop aktivt.

 

I vores læringsmiljø skal vi:

  • Give børnene mulighed for fysiske udfoldelser ude og inde
  • Give børnene mulighed for en nem adgang til hygiejniske foranstaltninger
  • Udnytte de muligheder der ligger i leg, i naturen, i årstidernes skift, og i musikken

Som voksne skal vi:

  • Iværksætte aktiviteter der giver fysiske udfordringer til børnene, samt giver dem en forståelse for hvad de kan/ikke kan med deres krop og støtte dem i den videre udvikling.
  • Lærer børnene at vaske hænder og tørre næse, vaske sig om munden, samt blive selvhjulpen ved toiletbesøg
  • Bruge, inspirere og præsentere børnene for de muligheder der er for bevægelse, i vores miljø.

 Succeskriterier - når:

  • Børnene har en alderssvarende viden om deres krop og dens funktioner
  • Børnene af sig selv klare de hygiejniske foranstaltninger
  • Børnene viser begejstring ved fysiske aktiviteter og selv tager initiativ til disse.

  

Dokumentation

 De dokumentationsformer vi hidtil har anvendt & bruger her i Taastrupvang er:

  •  Billeder – fotos.
  • Dagbog til forældrene.
  • Barnets bog.
  • Plancher.
  • Projekt dagbøger.
  • Skrift & billede dokumentation ved forældresamtaler.